Generelt

Alfely har en økologisk/sukkerfri madpolitik. På et forældremøde den 3. marts 2016 besluttede vi en nul-sukker politik. Der var enstemmig enighed omkring, at raffineret sukker ikke hører hjemme i børnehaven, dvs. heller ingen sukker i madpakkerne.

Vi har indført, at børnene får serveret vand i drikkedunke til frokost og til formiddags- og eftermiddags-samlingerne, da de ofte ikke får drukket nok af deres drikkedunke.

BoernGruppeBillede01

Madpakker

Vi opfordrer forældrene til, at børnene medbringer sunde fødevarer i madpakken, dvs. madpakker der er økologiske, med godt rugbrød og uden sukker.

Morgen og eftermiddagsmad/frugt

Om morgenen bliver børnene tilbudt økologisk frugt og brød med forskelligt. Vi har købt nogle bambusknive, som børnene selv smører deres brød med. Om eftermiddagen får børnene økologisk frugt og brød

1779951_708963589137720_94399191_n

Vi ønsker at brødet er af en vis kvalitet, således at det ikke er hvidt brød. Vi bager selv vores. Brødet skal være groft, så det mætter, og være et brød som er medvirkende til, at børnene opretholder et stabilt blodsukker. Vi sætter i Alfely stor pris på økologiske produkter, når der bages. Vi får leveret økologisk frugt fra Årstiderne.

Der indbetales et fast beløb fra forældrene så børnene kan få frugt og brød i børnehaven (se priser).

Valg af madordning

Ifølge lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner fra 2010 tilbydes alle børn en forældrefinansieret frokostordning. Der skal tages stilling til frokostordningen for 2 år af gangen.

Beslutning: Frokostordning fravalgt ved forældremøde november 2016

Næste afstemning: November 2018

Fødselsdage

Til fødselsdage må medbringes kager, frugt, nødder eller andet uden sukker.

10704069_878300548870689_5824180354412419238_n