Vi fejrer hvert enkelt barns fødselsdag, da dette er en særlig dag. Barnet får en gave og vi sidder ved et smukt dækket bord og de 4-6 årige får desuden et særligt fødselsdagseventyr. Grunden til at de 3 årige ikke får eventyr er at de ikke altid bryder sig om at være så meget i centrum.

Mor og far er velkomne. Vi forventer at man tager barnet med hjem efter festen, da det kan være meget overvældende at være en hel dag i børnehaven.

Hvis barnet og familien ønsker at invitere til fødselsdag i hjemmet på en hverdag, skal det tidligst være fra klokken 14.00. Gæsterne fra børnehaven medbringer ingen gaver, da barnet allerede har fået en gave fra børnehaven til selve festen, hvor alle børnene var samlet. Personalet kan deltage hvis der er ønske om det og hvis det er i børnehavens åbningstid.