Årstidsfesterne er et helt centralt element i vores pædagogik og årshjul. Hver årstid har sin helt særlige stemning. Ved at fejre dem, forbinder vi os til den skiftende stemning, der præger årets gang.

Som perler på en snor, holdes festerne gennem året og kalder forventningerne og genkendelsens glæde frem i børnene.

Vi holder 11 årstidsfester: Høstfest, Sct. Michaelsfest, Lanternefest, Adventsspiral, Julefest, Helligtrekonger fest,  Fastelavn, Påskefest, Pinsefest, Majfest og Sommerfest.

Helligtrekonger fest
Årets første fest er Helligtrekonger. Med Helligtrekonger fejre vi at de vise mænd fra Østerland fulgte den klare stjerne og fandt frem til det lille jesusbarn som de tilbad og overrakte kostbare gaver: guld, røgelse og myrra. Helligtrekongersdag den 6. januar er mærkedag for de vise mænd. Traditionelt har man ment, at helligtrekonger afslutter julehøjtiden. I dag er der ikke mange som fejre Helligtrekonger.

Ved at fejre Helligtrekonger i børnehaven markere vi en afslutning på december måned og julen. Det er en fin måde at slutte julen af på, der bliver ligesom bundet en sløjfe på det hele. Når børnene kommer tilbage efter jul er det hele ikke helt slut! De er med til at slutte julen af….

Den første uge i januar fortæller vi Helligtrekonger eventyr og synger salmen ”Dejlig er den himmel blå”. Vi tænder tre lys for de Helligtrekonger. Vi bager Helligtrekonger kiks over bålet.

Fastelavn
Fastelavnsfesten holdes over et tema. Dagen før fastelavn forvandler vi voksne stuen til et eventyrligt univers. På selve dagen mødes vi udklædte (udklædningen er afstemt i forhold til temaet). – Alle inviteres indenfor i den eventyrlige verden.

Kl. 9.00 holdes morgensamling med fastelavssange og vi spiller teater, hvor alle deltager. Efter morgensamlingen og totalteateret går vi i haven og leger traditionslegene: Bid til bolle, kartoffel-katte-væddeløb og ringridning.

Exif_JPEG_PICTURE

Påskefest
I Alfely fortælles og opleves påskens budskab gennem naturen. Påsken fejres som en naturens opstandelsesfest. Ægget er symbolet på nyt spirende liv. Det har begyndelsen til det nye i sig, det som skal komme. Påsken er glædens fest, hvor ægget både er udtryk for det evige og for det nye liv. Solen, hvis kraft bliver stærkere efter forårsjævndøgn (den 21. marts), bringer farverne frem i naturen. Derfor maler vi æggene som udtryk for sjælens glæde. Haren er symbol på frugtbarhed. Fra den nordiske mytologi er ledsagerdyret til frugtbarhedsgudinden Freya en hare. Haren selv er et af de mest frugtbare dyr. Haren er med til at forberede påsken. Den gemmer æggene, så det nye liv den nye opstandelseskraft kan komme frem.

Påsken i Alfely er glæde, farver og nyt liv, holdt på et helt konkret plan, hvor børnene kan opleve med deres sanser. Vi maler æg, som hænger på vores birketræ inde på stuen og laver reder hvor påskeharen kan lægge æg i på selve festdagen.

Vi triller æg ned ad en bakke. Det er en gammel hedensk tradition, som oprindeligt også viste kvinderne i landsbyen om de blev frugtsommelige i det kommende år. Dette skulle de blive, hvis hønseægget delte sig, så man kunne se blommen.

Vi slutter festen af med at spise påskefrokost som forberedes over bålet. Påskemenu: Grøn vårsuppe med æg og brød formet som harer.

 

Majfest
Majfesten i Danmark ligger ikke nødvendigvis på en bestemt dato, som den Svenske tradition, da man i Sverige fejrer Johannes Døberen og i Danmark fejres årstiden. Herhjemme er der ikke mange som holder Majfest.

I Alfely har vi valgt at pynte majstangen med grønt bøgeløv og blomster. Vi binder kulørte bånd i toppen af majstangen, som så bliver til et flot mønster i løbet af dansen om majstangen.  Børn og personale optræder med sangleg. Efter dansen og fællessang spiser vi frokost sammen, hver familie medbringer en ret/specialitet til fælles buffet.

Denne fest kombineres med en arbejdsdag.

IMG_3231

Pinsefest
Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Vi holder pinsefesten fredagen lige op til pinseferien. Festen står i luften, lysets, lethedens og vingernes tegn og den hvide farve står i centrum.

I Alfely har vi valgt at lave pinsefugle som fredsduer, de symboliserer fred, håb og ånd. I ugerne op til pinsefesten klipper alle pinsefugle, som sættes på en pind. Vi bager pinsefugle til pinsefrokosten. Til morgensamlingen synger vi fuglesange og fortæller eventyret: ” Den hvide slange”, den som spiser af den hvide slange kan forstå dyrenes sprog.

På selve festdagen er der pyntet både ude og inde med hvide blomster. Børn og personale møder i hvidt tøj  til den smukt pyntet børnehave. Vi holder pinsemorgensamling. Inden eventyret fortælles tænder hvert barn et lys, som flyder i vand med hvide blomster. Vi synger fuglesange og fortæller rim og remser. Efter morgensamlingen flyver vi med vores pinsefugle i haven og puster sæbebobler. Festen afsluttes med et pinsegilde. Der dækkes et flot bord med hvide duge og vores hjemmebagte brød, formet som fugle, serveres.

 

Sommerfest
Sommerfesten lægger op til blomsterdufte. Alle børn får en blomsterkrans, som laves dagen før og lægges på køl.
Sommerfesten er både en afslutning og en begyndelse. De ældste børn, der skal i skole, siger farvel, de skal begynde på et nyt afsnit i deres liv.

Den ceremonielle del af festen: Vi synger for alle børnene og de får sat blomsterkranse på hovedet. De ældste børn får tegninger m.m. samt deres snitte kniv som afskedsgave. De ældste børn spiller teater for resten af børnegruppen og forældrene. Festen afsluttes med et lille traktement

IMG_4131

Høstfest

Den første fest efter sommerferien er høstfesten. Vores store tema i høsten er fra jord til bord. Vi høster i vores egen have samt i skov og mark. Vi forarbejder, sylter og tilbereder velsmagende måltider af de høstede produkter, med fokus på en æstetisk tilgang til tilberedning og servering af maden.

Som optakt til vores høstfest tager vi på bondegårdstur. Efterfølgende tærsker vi korn og maler det til mel på vores stenkværn. Af melet bager vi brød over bål. Vi ryster fløde til smør og rører det med krydderurter fra vores nyttehave. Inden selve festdagen har vi lavet koldpresset æblesaft. På selve dagen danser vi om vores høstkrans, synger høstsange og ser eventyret om “Kong Græskar”. Vi tilbereder suppe over bål og holder høstgilde med vores hjemmebagte brød og smør til suppen.

IMG_0388

Sct. Michaelsfesten

I Danmark fejrer vi normalt ikke Michaels fest, kun i Rudolf Steiner regi er det praktiseret. Det er en fest børnene elsker, fordi vi laver sværd, taler om drager og drikker drage- blod. Der bliver lavet hjemmelavet hyldebær saft, sødet med birkesød, da vi har en sukker politik i Alfely.

På kalenderen stod der før i tiden Mikkel eller Michael ud for den 29.september, men i dag tænker vi ikke på, at det skulle betyde noget særligt. Ifølge Rudolf Steiner, betyder den 29. september imidlertid noget ganske særligt. Det er begyndelsen på vinteren, hvor den mørke tid går os i møde, og her står Sankt Michael, Ærkeenglen Michael, med sit sværd og lyser. En metafor for det, der sker i vores sjæleliv, den evige kamp mellem lyset og mørket.

Det svære og de svære følelser, er symboliseret ved dragen, som bliver slået ihjel af ridder Georg. Alt dette fortæller vi selvfølgelig, ikke direkte til børnene, men vi synger sange om Ridder Georg og Englen Michael. Samt fortæller eventyr, der som alle eventyr handler om at overkomme farer og trængsler for til sidst at komme igennem og få en belønning.

Der mange forberedelser til festen. Til morgensamlingen fortæller vi eventyret om ”Ridder Georg og dragen”. Vi synger sangene som hører til fortællingen. På denne måde bliver alle børn fortrolige med eventyret og sangene. Alle børn snitter sværd og laver stjernebånd. Vi koger hyldebærsaft over bål. Saften symboliserer drageblodet, som vi skal drikke på festdagen. De ældste børn skal dramatisere eventyret ”Ridder Georg og Dragen” for resten af børnene i børnehaven. Så inden selve festdagen skal ældste-børnene fordele roller, øve teater, finde kostumer frem og lave rekvisitter til forestillingen, som spilles i haven. På selve festdagen får alle børn kapper og stjernebånd på og bliver slået til riddere omkring Michaels-bjerget. Efter teaterforestillingen drikker vi drageblod og spiser stjernebrød rundt om bålet.

Lanternefest
Vi laver lanterner (lygter) ud af papir. Lanternerne hænger i en gren og indeholder et fyrfadslys. Mortensaften i november går alle børn, forældre og bedsteforældre i skoven og lyser op med deres lanterner, mens vi synger lanternesange. Hjemme igen i Alfely møder vi Morten Vægter, som deler sol, måne og stjernesmåkager ud. Vi spiser suppe og lanternebrød omkring bålet.

Adventsspiral
På gulvet inde på stuen laves en spiral af mos og gran. Inde i midten bliver der sat et stort lys på en forhøjning. Gardinerne bliver trukket for, så der ikke trænger noget lys ind i rummet. Adventsspiralen bliver lavet aftenen før. Børnene ser den ikke, før vi går ind i rummet. Børnene skal opleve den særlige stemning: at komme ind i et mørkt rum, hvor kun det store lys i midten brænder. Vi sætter os rundt om spiralen. Så får hvert barn på skift deres lys og går sammen med en voksen ind i midten til det store lys og tænder sit eget lys, som bliver sat i spiralen. De andre sidder ude i kredsen og synger julesalmer/ julesange imens. Efterhånden bliver hele rummet oplyst med alle vores lys. At gå ind i spiralen vil sige: At komme til sig selv. At gå ud af spiralen vil sige: At komme ud til de andre. Der ligger både en SELV-OPLEVELSE og en FÆLLES- OPLEVELSE gemt i denne fest. Det vigtigste er at formidle en oplevelse af, at i mørket kan man tænde sit eget lille lys ved det store fælles lys. En oplevelse af at mange små lys kan blive til et helt lyshav, der oplyser hele rummet.

Det er en meget stemningsfyldt fest. -Og en god start på december måned.

Advent betyder: Det der skal komme….


Julefest
Til morgensamlingen spiller de ældste børn krybbespil for de andre børn. Om eftermiddagen er der juleafslutning med forældrene. Haven bliver pyntet op med lys, gran og boder hvor man kan få noget spiseligt. Vi laver jule-the og æbleskiver over bål. Når mørket kommer, går vi ind på stuen til eventyrfortælling og synger julesange. Vi slutter af med at ønske hinanden god jul og godt nytår.

IMG_7952

 

Vi tilpasser temaerne i årstidsfesterne efter børnegruppens sammensætning og udviklingstrin. Så børnene oplever de kreative aktiviteter, eventyrene, sangene, sanglegene og de praktiske gøremål omkring forberedelserne og festerne, som noget de kan forholde sig til. Vi oplever en aktiv samhørighed og fællesskab, når vi skaber hvert enkelt fest sammen med børnene.

Lærerplanstemaerne bliver implementeret ind i årstidsfesterne og dagligdagen. Vi arbejder ud fra en helhedspædagoggik.