Årstidsfesterne er et helt centralt element i vores pædagogik og årshjul. Hver årstid har sin helt særlige stemning. Ved at fejre dem, forbinder vi os til den skiftende stemning, der præger årets gang.

Som perler på en snor, holdes festerne gennem året og kalder forventningerne og genkendelsens glæde frem i børnene.

Vi holder 11 årstidsfester: Høstfest, Sct. Michaelsfest, Lanternefest, Adventsspiral, Julefest, Helligtrekonger fest,  Fastelavn, Påskefest, Pinsefest, Majfest og Sommerfest.

Helligtrekonger fest
Årets første fest er Helligtrekonger.

Med Helligtrekonger fejre vi at de vise mænd fra Østerland fulgte den klare stjerne og fandt frem til det lille jesusbarn som de tilbad og overrakte kostbare gaver: guld, røgelse og myrra. Helligtrekongersdag den 6. januar er mærkedag for de vise mænd. Traditionelt har man ment, at helligtrekonger afslutter julehøjtiden. I dag er der ikke mange som fejre Helligtrekonger.

Ved at fejre Helligtrekonger i børnehaven markere vi en afslutning på december måned og julen. Det er en fin måde at slutte julen af på, der bliver ligesom bundet en sløjfe på det hele. Når børnene kommer tilbage efter jul er det hele ikke helt slut! De er med til at slutte julen af….

Den første uge i januar fortæller vi Helligtrekonger eventyr og synger salmen ”Dejlig er den himmel blå”. Vi tænder tre lys for de Helligtrekonger. Vi bager Helligtrekonger kiks over bålet.

Fastelavn
Fastelavnsfesten holdes over et tema. Dagen før fastelavn forvandler vi voksne stuen til et eventyrligt univers. På selve dagen mødes vi udklædte (udklædningen er afstemt i forhold til temaet). – Alle inviteres indenfor i den eventyrlige verden.

Kl. 9.00 holdes morgensamling med fastelavssange og vi spiller teater, hvor alle deltager. Efter morgensamlingen og totalteateret går vi i haven og leger traditionslegene: Bid til bolle, kartoffel-katte-væddeløb og ringridning.

Exif_JPEG_PICTURE

Påskefest
Til påskefesten fortæller vi eventyret om påskeharen. Inden påskeferien laver vi reder, som vi lægger gulerødder i til påskeharen. Efter påskeferien går vi sammen rundt i haven og finder de reder, vi har lagt ud. Nu er gulerødderne væk og i stedet ligger der flotte nymalede hønseæg i rederne. Vi triller æggene ned ad en bakke, der er en gammel hedensk tradition, som oprindeligt også viste kvinderne i landsbyen om de blev frugtsommelige i det kommende år. Dette skulle de blive, hvis hønseægget delte sig, så man kunne se blommen.

Exif_JPEG_PICTURE

Majfest
Ved majfesten går vi rundt og synger omkring en majstang (svensk tradition). Børnene medbringer blomster, som de selv har plukket. Vi pynter majstangen med blomsterne.
Ofte kombineres denne fest med en arbejdsdag.

Pinsefest
Ved pinsefesten flyver vi med pinsefugle, som vi selv har lavet. Pinsefuglene hænger i en snor på en gren. Vi går eller løber rundt sammen i haven med hver vores pinsefugl og synger pinsesange.
Vi blæser sæbebobler og spiser en hyggelig pinsefrokost, hvor børnene har pyntet bordet flot.

Exif_JPEG_PICTURE

Sommerfest
Sommerfesten lægger op til blomsterdufte. Alle børn får en blomsterkrans, som laves dagen før og lægges på køl.
Sommerfesten er både en afslutning og en begyndelse. De ældste børn, der skal i skole, siger farvel, de skal begynde på et nyt afsnit i deres liv.

Den ceremonielle del af festen: Vi synger for alle børnene og de får sat blomsterkranse på hovedet. De ældste børn får tegninger m.m. samt deres snitte kniv som afskedsgave. De ældste børn spiller teater for resten af børnegruppen og forældrene. Festen afsluttes med et lille traktement.

Høstfest
Hvert år afholder vi høstfest i august/september måned. Forud for festen har vi været på besøg hos en biodynamisk bondemand, der er vant til at have børnehavebørn på besøg. Her har vi oplevet en bondegård med dyr og marker. Vi så bondemanden høste med le, sang høstsange og snakkede med grisene. Vi bandt aks af det høstede korn, som vi tog med hjem i børnehaven. Da det var tørt, tærskede vi kornet ved at banke negene ned på et stykke stof, vi malede kornet til mel i nogle gammeldags kaffemøller og bagte boller af melet. Vi fik fløde med fra bondegården, som vi rystede til smør, som vi så kunne smøre på bollerne.

Sct. Michaelsfesten

I Danmark fejrer vi normalt ikke Michaels fest, kun i Rudolf Steiner regi er det praktiseret. Det er en fest børnene elsker, fordi vi laver sværd, taler om drager og drikker drage- blod. Der bliver lavet hjemmelavet hyldebær saft, sødet med birkesød, da vi har en sukker politik i Alfely.

På kalenderen stod der før i tiden Mikkel eller Michael ud for den 29.september, men i dag tænker vi ikke på, at det skulle betyde noget særligt. Ifølge Rudolf Steiner, betyder den 29. september imidlertid noget ganske særligt. Det er begyndelsen på vinteren, hvor den mørke tid går os i møde, og her står Sankt Michael, Ærkeenglen Michael, med sit sværd og lyser. En metafor for det, der sker i vores sjæleliv, den evige kamp mellem lyset og mørket.

Det svære og de svære følelser, er symboliseret ved dragen, som bliver slået ihjel af ridder Georg. Alt dette fortæller vi selvfølgelig, ikke direkte til børnene, men vi synger sange om Ridder Georg og Englen Michael. Samt fortæller eventyr, der som alle eventyr handler om at overkomme farer og trængsler for til sidst at komme igennem og få en belønning.

Lanternefest
Vi laver lanterner (lygter) ud af papir. Lanternerne hænger i en gren og indeholder et fyrfadslys. Mortensaften i november går alle børn, forældre og bedsteforældre i skoven og lyser op med deres lanterner, mens vi synger lanternesange. Hjemme igen i Alfely møder vi Morten Vægter, som deler sol, måne og stjernesmåkager ud. Vi spiser suppe og lanternebrød omkring bålet.

Adventsspiral
På gulvet inde på stuen laves en spiral af mos og gran. Inde i midten bliver der sat et stort lys på en forhøjning. Gardinerne bliver trukket for, så der ikke trænger noget lys ind i rummet. Adventsspiralen bliver lavet aftenen før. Børnene ser den ikke, før vi går ind i rummet om morgenen. De skal opleve den særlige stemning: at komme ind i et mørkt rum, hvor kun det store lys i midten brænder. Vi sætter os rundt om granspiralen. Så får hvert barn på skift et lys og går sammen med en voksen ind i midten til det store lys og tænder sit eget lys, som bliver sat i spiralen. De andre sidder ude i kredsen og synger julesalmer/ julesange imens. Efterhånden bliver hele rummet oplyst med alle vores lys.

 

Julefest
Til morgensamlingen spiller de ældste børn krybbespil for de andre børn. Om eftermiddagen er der juleafslutning med forældrene. Haven bliver pyntet op med lys, gran og boder hvor man kan få noget spiseligt. Vi laver jule-the og æbleskiver over bål. Når mørket kommer, går vi ind på stuen til eventyrfortælling og synger julesange. Vi slutter af med at ønske hinanden god jul og godt nytår.

 

Vi tilpasser temaerne i årstidsfesterne efter børnegruppens sammensætning og udviklingstrin. Så børnene oplever de kreative aktiviteter, eventyrene, sangene, sanglegene og de praktiske gøremål omkring forberedelserne og festerne, som noget de kan forholde sig til. Vi oplever en aktiv samhørighed og fællesskab, når vi skaber hvert enkelt fest sammen med børnene.

Lærerplanstemaerne bliver implementeret ind i årstidsfesterne og dagligdagen. Vi arbejder ud fra en helhedspædagoggik.